Hjørringskolens ADHD-specialeafsnit

Hjørringskolens ADHD-specialeafsnit

BRIX | NORDBERG ARKITEKTUR vandt i 2018 konkurrencen om at designe om- og tilbygningen til Hjørringskolens ADHD-specialeafsnit. Klik for at læse mere.

Projektets førsteprioritet var at skabe rum og miljøer specialiseret til brugernes specifikke behov, gennem et tæt samarbejde med kommunen og skolens brugere. Herved blev der skabt en planløsning, hvor funktionalitet i hverdagen er særligt i fokus. 

Et vigtigt aspekt i skolebyggerier er at forberede til de fremtidige behov, så de kan vokse og tilpasse sig tiderne. Derfor er dette projekt også udført med fremtidssikring. Der er blevet gjort overvejelser om mulighederne for vækst, i forhold til fremtidige tilbygniner og økonomien forbundet med disse.

Resultatet er et gedigent byggeri i holdbare vedligeholdelsesfrie materialer, med vinduer der afspejler de indvendige behov: Lys, udsyn og udnyttelse af lave vinduer til små siddealkover, hvor man kan få et øjeblik alene, eller til læsning i undervisningen.
Indvendigt er der brugt visuelle redskaber i form af forskellige taktile materialer og beroligende farvenuancer, til at markere fælles arbejdsrum og hyggekroge i gangarealet, samt opdele de forskellige fleksible klasseafsnit. Hver afdeling har eget tekøkken og adgang til udendørs gårdmiljø.

 
 
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System