Aalborg Hotel Apartments II - Aalborg

Aalborg Hotel Apartments II - Aalborg

Tornhøjvej er anden del af et nyt koncept af hotellejligheder i Aalborg. Byggeriet består af 57 hotellejligheder med størrelser varierende mellem 24-62 m².

Tornhøjvej er anden del af et nyt koncept af hotellejligheder i det nordjyske. Aalborg tiltrækker i stigende grad virksomheder og personer fra hele verden, som opholder sig i byen i kortere eller længere perioder. Samtidigt er efterspørgslen på hotellejligheder fremfor traditionelle hotelværelser i en årrække vokset markant, og især i større hovedstæder og storbyer har konceptet vundet indpas. Aalborg Hotel Apartments opførte i 2018 27 hotellejligheder på Venøsundvej (se mere her)
Siden satte den store efterspørgsel gang i endnu et byggeri, der stod færdigt i sommeren 2020.

Byggeriet består af 57 Hotellejligheder, hvis størrelser varierer mellem 24-62 m². Derved er der stor mulighed for tilpasning til de enkelte rejsendes behov. Byggeriet er opført som etageboligbebyggelser med altangang og private altaner eller terrasser. Imellem de to boligblokke er der etableret et grønt fællesareal, med kuperet terræn, som former et naturligt stiforløb med små private lommer og siddemuligheder.

Etageboligerne står skarpt i en lys mursten, svævende altaner med glasværn og et hævet parti i antracitgrå paneler. Altaner og terrasser opdeles med en let væg af trælammeler.

 
 
 
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System